Personale, der fremfører metro- og letbanekøretøjer samt trafikstyringspersonale, skal besidde relevante faglige kompetencer samt være helbredsgodkendt (se link nedenfor).
Virksomhederne skal udarbejde uddannelsesplaner for fremførsel af metro- og letbanekøretøjer samt trafikstyringspersonale. Uddannelserne skal blandt andet indeholde undervisning i trafikale sikkerhedsregler, beredskab og betjening af metro- og letbanekøretøjer/trafikstyringsanlæg.
Uddannelserne skal indeholde en beskrivelse af uddannelsens indhold, forløb, prøveform samt den krævede taksonomi for de enkelte emner.
Det står de enkelte virksomheder frit for, hvordan uddannelserne skal opbygges, og hvor lange uddannelserne skal være. Dog skal begge dele afspejle virksomhedens konkrete driftsforhold og tilpasses virksomhedens størrelse, kompleksitet mv.
Nye eller ændrede uddannelsesplaner skal godkendes i Trafikstyrelsen, inden uddannelserne må benyttes. Der stilles i godkendelsen krav om, at virksomheden skal sikre, at planerne løbende opdateres, så det materiale, personerne uddannes i, er i overensstemmelse med virksomhedens sikkerhedsledelsessystem, trafikale sikkerhedsregler, beredskabsplaner mv.
Virksomhederne skal desuden udarbejde efteruddannelsesordning, der sikrer at personale, der fremfører metro- og letbanekøretøjer, samt trafikstyringspersonale opretholder sine kompetencer
Link til Trafikstyrelsens side om helbredsgodkendelse