Om hjemmesiden

Styrelsens hjemmeside skal gøre det nemt at finde information om styrelsens arbejdsområder, som bl.a. regeludvikling, tilsyn og udstedelse af godkendelser.

Aktiv information

Trafikstyrelsen ønsker at være åben og serviceorienteret om styrelsens opbygning og opgavevaretagelse. På hjemmesiden kan du derfor følge med i, hvordan vi løser vores opgaver.

På hjemmesiden giver vi information om styrelsens opbygning og opgavevaretagelse, herunder de overordnede tilsyns- og reguleringsprincipper, som styrelsen arbejder efter, styrelsens resultatkontrakt med Transportministeriet, årsrapporter og statistisk materiale.

Herudover tilbyder vi links til de regler som styrelsen administrerer, til publikationer af redegørelser, rapporter og analyser indenfor styrelsens område samt links til Transportministeriet og øvrige styrelser, hvor det er relevant.

Styrelsen bestræber sig således på at offentliggøre sit arbejde og løbende vedligeholde hjemmesidens indhold, så det sikres, at informationerne på et hvert tidspunkt er retvisende.

Dokumenter med personfølsomt og fortroligt indhold bliver ikke offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside.

De ovenstående retningslinjer for aktiv information er udarbejdet i henhold til offentlighedsloven §17.

Brugerkommentarer

Styrelsen vil gerne forbedre din brugeroplevelse på hjemmesiden. Derfor kan du indsende kommentarer til indholdet.

Du skal være opmærksom på, at du ikke får svar på din kommentar fra styrelsen. Din kommentar vil udelukkende indgå i vores løbende arbejde med at forbedre hjemmesiden.

Du skal ikke angive dit navn, telefonnummer, CPR-nummer eller andre følsomme og fortrolige oplysninger i kommentaren. Kommentarboksen kan endvidere ikke anvendes til at kommunikere med en af styrelsens sagsbehandlere i forbindelse med en konkret sag.   

Kommentarer vil ikke blive delt med andre, og de bliver slettet efter tre måneder. 

Tilgængelig hjemmeside

Med hjemmesiden ønsker vi at gøre det nemt at finde målrettet information inden for styrelsens fagområder, der favner kollektiv trafik, jernbane, luftfart, byggeri, bolig, havne og VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet).

Trafikstyrelsen er en af syv institutioner under Transportministeriet.

Gå til beskrivelse af styrelsens organisation (nyt vindue)

Adgang for alle

Ønsker du at få markér- og kopierbar tekst på hjemmesiden læst højt, kan du hente et gratis værktøj på adgangforalle.dk.

Gå til adgangforalle.dk (nyt vindue)