Barrierer kategoriseres på forskellige måder, hvor man ikke kan sige, at en kategorisering er mere rigtigt end en anden. I Trafikstyrelsens vejledning i sikkerhedsledelse skelnes der mellem tekniske/fysiske barrierer, organisatoriske barrierer og procesmæssige barrierer. I ERA’s (8) vejledning ”Krav til sikkerhedsledelsessystemer, hvad angår sikkerhedscertificering eller sikkerhedsgodkendelse” betragtes risikostyring som samling af en teknisk komponent, en menneskelig komponent og en organisatorisk komponent, hvor procesmæssige barrierer ligger under den organisatoriske komponent.
Uanset hvordan man overordnet betragter det, kommer trafikale sikkerhedsregler tættest på at være at betragte som procesmæssige barrierer.
Procesmæssige barrierer er barrierer, der sikrer, at personalet foretager de korrekte dispositioner i en given situation, både under normale og unormale driftssituationer. Dette i form af procedurer og regler, der beskriver, hvad der er det korrekte at gøre i situationen. Det hører med til virksomhedens ansvar for at designe sit sikkerhedsledelsessystem, at man definerer, hvilke dokumenter sikkerhedsledelsessystemet består af, herunder hvilke procesmæssige barrierer man ønsker at arbejde med.
I forlængelse af dette ansvar ligger også ansvaret for at definere, hvornår en regel skal anvendes, og hvilke formmæssige og indholdsmæssige krav der skal være til en regel. Se mere herom i afsnittet om ”Dokumentændringer og dokumentstyring”.
For at kunne arbejde systematisk med udvikling og vedligeholdelse af trafikale sikkerhedsregler er det vigtigt at forstå, hvilken rolle trafikale sikkerhedsregler indtager i et sikkerhedsledelsessystem. En trafikal sikkerhedsregel indeholder krav, som er fastsat for at imødegå jernbanefarer og dermed forhindre, at en fare fører til en ulykke. Enten ved at forhindre, at en fare indtræffer (proaktiv barriere) eller ved at forhindre en indtruffen fare i at føre til en ulykke (reaktiv barriere). En trafikal sikkerhedsregel anvendes som et risikoreducerende tiltag for at opfylde et grundlæggende sikkerhedskrav identificeret ved en risikovurdering. Det virker banalt at sige, at hver enkelt trafikal sikkerhedsregel er der af en årsag, men alligevel understreges det her, fordi sikkerhedsledelsessystemet til enhver tid, og for hver enkelt regel, skal pege på, hvilken fare reglen fungerer som barriere for (se mere i afsnittet ”Risikobaserede sikkerhedsregler”). Hvis ikke sikkerhedsledelsessystemet indeholder sådanne henvisninger og dermed ikke har tilstrækkelig sporbarhed, bliver det over tid i praksis umuligt at fastholde viden om og overblik over, hvorfor reglen eksisterer. Hvis denne viden og dette overblik ikke eksisterer – eller nemt kan tilvejebringes – så kan virksomheden ikke sikre, at man ved ændring af en regel systematisk får genbesøgt de risikovurderinger, der ligger til grund for reglens eksistens og konkrete ordlyd, og sikret, at det samlede sæt af barrierer er tilstrækkelige til at holde faren under kontrol.
Ligesom der skal være en henvisning fra den enkelte sikkerhedsregel og til de farer, den virker for, så skal der også være henvisning fra en risikovurdering og til de sikkerhedsregler, der holder den vurderede fare under kontrol. Dette gælder uanset, om der er tale om en risikovurdering i regi af en risikoprofil, en risikovurdering i regi af en farelog ifm. med håndtering af en ændring eller noget helt tredje. Disse henvisninger er illustreret med linjerne imellem cirklerne i nedenstående figurer, hvor figur 1 illustrerer sammenhængen mellem årsager og proaktive barrierer, og figur 2 illustrerer sammenhængen mellem konsekvenser og reaktive barrierer.
Bilag 1 i BEK 712(3) gældende for bybaner angiver i krav 3.1.2, at ”Virksomheden skal sikre sporbarhed mellem identificerede barrierer, og de farer og årsager de håndterer”. Bilag 1 og 2 i CSM SMS(5) gældende for virksomheder på den interoperable del af jernbanen angiver i punkt 3.1.1.1., at virksomheden skal identificere risici, udvikle og iværksætte sikkerhedsforanstaltninger samt overvåge effektiviteten af disse. Disse krav skal forstås i relation til ovenstående. Når der i BEK 712(3) står ”mellem”, menes der henvisning den ene vej og den anden vej, og tilsvarende krav til gensidig sporbarhed må logisk set ligge implicit i punkt 3.1.1.1 i CSM SMS’s(5), for at virksomhederne kan overvåge sikkerhedsforanstaltningernes effektivitet. Det er altså fastsat i reglerne, (for CSM SMS’s(5) vedkommende dog implicit), at der skal være sporbarhed mellem barrierer (her trafikale sikkerhedsregler), farer og årsager, for så vidt angår de proaktive barrierer, og imellem barrierer, årsager og konsekvenser for så vidt angår de reaktive barrierer.
I teorien kan koblingen mellem proaktive (eller sandsynlighedsreducerende) barrierer, årsager og farer illustreres som i figur 1, og koblingen mellem reaktive barrierer, årsager og konsekvenser illustreres som i figur 2 (nedenfor).
Figur 1 viser, at der kan være – og oftest er – flere årsager til en fare. Ligeledes kan der være flere barrierer i spil med det formål at eliminere årsagerne og dermed forhindre faren i at føre til en ulykke. Barriererne er de grønne cirkler. Stregerne er de sammenhænge, der er imellem fare, årsager og barrierer. Disse sammenhænge skal være tydeligt angivet i sikkerhedsledelsessystemet i form af referencer, illustrationer, beskrevne sammenhænge i en risikovurdering eller lignende.
Figur 1
Figuren illustrerer, hvordan henvisninger mellem farer, årsager og barrierer (proaktive) skal være etableret.
Figur 2 viser koblingen mellem farer og konsekvenser, hvor en fare er en uønsket situation, der ved tab af yderligere kontrol kan føre til en konsekvens (ulykke). De grønne cirkler i figur 2 er reaktive barrierer (eller konsekvensreducerende barrierer), og som det var tilfældet for de proaktive barrierer, så kan der også for de reaktive barrierer være flere i spil med det formål at forhindre en fare i at medføre en konsekvens. Stregerne er de sammenhænge, der er imellem fare, konsekvens og barrierer. Disse sammenhænge skal være tydeligt angivet i sikkerhedsledelsessystemet i form af referencer, illustrationer beskrevne sammenhænge i en risikovurdering eller lignende.
Figur 2
Figuren illustrerer, hvordan henvisninger mellem farer, konsekvenser og barrierer (reaktive) skal være etableret.