FAQ - Spørgsmål og svar

Her kan du få hurtigt svar på nogle af de hyppigste spørgsmål om droneflyvning i Danmark.

Find dit relevante emne til højre i menuen eller brug søgefunktionen til at finde det relevante emne for dig.

Klik på den lille pil ud for emnet nedenfor for at få svaret udfoldet.

Spørgsmål om dronecertifikater

Et europæisk dronecertifikat er gældende i fem år fra udstedelsen, eller indtil dette evt. tilbagekaldes ellers suspenderes af myndigheden.

Du skal forlænge certifikatet hvert femte år. Fjernpiloten skal gå op til en supplerende prøve for at forlænge certifikatet hos den kompetente myndighed eller hos en prøveenhed, som myndigheden har udpeget. Prøven er en multiple-choice prøve med mindst 40 spørgsmål. Prøven skal besvares inden for en fastsat tidsfrist, som fastsættes af Trafikstyrelsen.

Du tager et A1/A3 dronecertifikat ved at gennemføre en online prøve, som du kan læse mere om her. For at kunne tage prøven, skal du forinden bestille dine prøveforsøg. Det gøres her.

Når du har bestilt dine prøveforsøg, modtager du et brev i din digitale postkasse med et prøvenummer, som du skal angive, når du tager prøven. Prøven koster 65,-, og giver dig 3 prøveforsøg.

Du tager et A2 dronekompetencecertifikat hos en anerkendt A2-prøveafholder. For at kunne tage prøven, skal du forinden bestille dine prøveforsøg. Det gøres her.

Når du har bestilt dine prøveforsøg, modtager du et brev i din digitale postkasse med et prøvenummer, som du skal angive, når du tager prøven. Prøven koster 65,-, og giver dig 3 prøveforsøg. Desuden må A2-prøveafholderen tage betaling for, at du tager prøven hos dem.

Du finder en liste over anerkendte A2-prøveafholdere her.

 

Er du bosiddende i Danmark, kan du ikke tage dit dronecertifikat i et andet EU-land. Har du derimod permanent adresse i et andet EU-land skal du tage dit dronecertifikat der.

Nej. Du har ikke kunnet flyve med dit dronebevis siden 31. december 2021. Dit dronebevis er dog blevet konverteret til et dronecertifikat, og det er dette, du skal have med dig fremover, når du flyver med drone. Send os en e-mail, hvis du ikke har modtaget dit dronecertifikat på info@trafikstyrelsen.dk.

Nej, dit dronetegn mistede sin gyldighed d. 31. december 2021, og vil ikke blive konverteret til et dronecertifikat. Hvis du derfor vil fortsætte med at flyve drone, skal du tage et europæisk dronecertifikat

Ja, alle europæiske borgere med dronecertifikat og borgere fra tredjelande med europæisk dronecertifikat må flyve i Danmark. De skal flyve efter de samme betingelser, som de danske fjernpiloter.

For alle droner over 250 gram, skal du som minimum have et A1/A3-certifikat, der er et bevis for teoretisk viden. Alt afhængigt af vægten på din drone og hvorvidt den er C-mærket, er det også muligt, at du skal have et A2-certifikat. Du kan læse mere og tage en guide her.

Hvis din drone er C2-mærket, vil du skulle bruge A2-certifikat. Reglerne for A2, er bl.a. 30 meters afstand fra uvedkommende, og du må aldrig flyve over personforsamlinger. Læs mere her.

En drone betragtes som et legetøj, når det overholder legetøjsdirektivet, er målrettet børn under 14 år, og når der medfølger en erklæring om, at dronen overholder kravene i direktiv 2009/48/EF.

Det skal fremgå i brugermanualen og/eller på emballagen, hvis der er tale om en legetøjsdrone. Hvis producenten har mærket emballagen med f.eks.  “ikke egnet til børn under 14 år” – så er dronen ikke legetøj. 

Legetøjsdroner er ofte droner, som ikke har sensorer (f.eks. kamera) og vejer under 250 g.

Du behøver ikke et certifikat til legetøjsdroner, og du skal ikke registreres som droneoperatør, hvis du kun flyver med en legetøjsdrone.

Spørgsmål om droneregistrering

Droner skal ikke længere registreres. Til gengæld skal du eller din virksomhed registreres som droneoperatør, hvis du eller din virksomhed ejer en drone med en sensor (såsom et kamera), eller hvis den vejer over 250 gram. Læs mere her om, hvordan du registrerer dig som privatperson, eller din virksomhed som droneoperatør.

 

En droneoperatør er den person eller virksomhed, som har det overordnede ansvar for droneoperationen. Droneoperatøren kan vælge at have en eller flere fjernpiloter/dronepiloter tilknyttet. Arbejder du for en virksomhed, der beder dig om at flyve med droner, er det virksomheden, der er droneoperatøren. Flyver du derimod som privatperson eller som enkeltmandsvirksomhed, er det dig, der har ansvaret for selve droneoperationen, og så er du både droneoperatør og fjernpilot.

Læs mere her om, hvordan du registrerer dig som privatperson, eller din virksomhed som droneoperatør.

 

 

Fjernpiloten kaldes også for dronepiloten. Det er fjernpiloten, som fysisk flyver dronen, og sørger for at overholde alle gældende regler, før og under flyvningen.

Nej, du skal kun registrere dig én gang som droneoperatør – også selvom du har flere droner. Dit droneoperatørnummer skal påsættes alle de droner, du flyve med.

Droneoperationer skal være dækket af en gyldig ansvarsforsikring i henhold til lov om luftfart og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 785/2004 af d.21. april 2004. Forsikringssummen skal som minimum være på 0,75 mio. SDR.

 Kravet om forsikring gælder ikke for:

  • Legetøjsdroner med en startvægt på under 250 gram og med en hastighed, som ikke kan overstige 19 m/s
  • Offentlige myndigheder og institutioner, som er selvforsikrede.

Remote ID eller fjernidentifikationsudstyr er populært sagt dronens nummerplade. Alle C-mærkede droner med sensor og som vejer over 250 gram har en funktion, hvor man skal angive sit Remote ID, så myndighederne på afstand kan identificere dronen, samt hvilken droneoperatør den er tilknyttet. Når du aktiverer Remote ID skal du benytte droneoperatørnummeret.  Læs mere her om, hvordan du registrerer dig som privatperson, eller din virksomhed som droneoperatør.

 

Det er forskelligt afhængig af hvilken drone, du har. Læs derfor brugermanualen for at se, hvordan du aktiverer Remote-ID på netop din drone. For at kunne aktivere Remote-ID skal du eller din virksomhed dog være registreret som droneoperatør, da du skal bruge et droneoperatørnummer.

Når du har registeret dig som droneoperatør vil du få tilsendt et personligt droneoperatørregistreringsnummer samt en tre-cifret kode, som du skal bruge for at aktivere Remote ID.

Spørgsmål til dronezoner

Dronezoner-kortet opdateres kontinuerligt med nye områder, som tilføjes en gang i timen. Vær derfor opmærksom på at du som dronepilot altid skal være orienteret om seneste NOTAMs på NAVIAIR's hjemmeside, da der godt kan være en geografisk dronezone, som endnu ikke fremgår på kortet.

NOTAM opdateres en gang i timen på dronezoner. Vær derfor opmærksom på at du som dronepilot altid skal være orientere om seneste NOTAM på NAVIAIR’s hjemmeside.

En geografisk dronezone er et område, hvor der ikke må flyves med droner. På dronezoner-kortet er det f.eks. de røde områder, grønne og blå områder. Der kan søges om tilladelse til at flyve i geografiske dronezoner her, men der gives kun tilladelse, hvis man har et Dronekompetencecertifikat A2, og hvis ejerne af områderne giver tilladelse til det.

Da det som udgangspunkt ikke er tilladt at flyve i en geografisk dronezone, skal Trafikstyrelsen give tilladelse til det. En anmodning om tilladelse til at flyve i en geografisk dronezone skal i høring, og godkendes kun, hvis ejeren eller brugeren af området giver tilladelse til det. Tilladelse til droneflyvning i Forsvarets geografiske dronezoner skal dog kun godkendes af Forsvaret.

Nej. Hvis du vil flyve i et af Forsvaret geografiske dronezoner såsom i et af deres øvelsområder eller nær deres kaserner, skal du ansøge direkte hos Forsvarskommandoen. Dette gælder dog ikke for flyvestationerne Karup, Skrydstrup og Aalborg, da disse også fungerer som civile lufthavne. Her skal der søges om tilladelse hos Trafikstyrelsen.

Dette skal sikre, at fugle og sæler især i ynglesæsonen kan være i fred, så de ikke bliver skræmt til at forlade f.eks. deres unger eller reder. Dette kan ske, selv om dronen larmer mindre end fly, fordi dronen flyver lavere end fly og har et andet flyvemønster, som kan virke truende for dyrene. Det er dog ikke altid, at droneflyvning er forbudt i Natura2000 områderne.

Miljøstyrelsen bestemmer, hvilket områder der skal være at finde i listen over Natura2000 områder, der skal beskyttes med en geografisk dronezone. Områderne på listen, er områder, som Miljøstyrelsen ønsker skal beskyttes. Listen kan opdateres, hvis Miljøstyrelsen ønsker, at andre områder skal med på listen.

 

Du skal ikke ansøge om tilladelse, hvis du skal løse en opgave i forbindelse med tilsyn, vedligeholdelse, offentlige overvågningsaktiviteter og kontrolopgaver af anlæg, ejendomme, skovbrug, landbrug og dyrehold.

Det betyder, at du kan løse opgaven med f.eks. at overvåge eller optælle dyrehold, som kunden har i et Natura2000 område.

Droneoperatøren må gerne rette henvendelse til ejerne af de sikringskritiske områder og medsende denne forhåndsgodkendelse i ansøgningen til Trafikstyrelsen. Det er dog stadig Trafikstyrelsen, der skal give den endelige tilladelse.

Lægehelikopterplatforme (HEMS) ligger i røde dronezoner på kortet, og er markeret med H. Her må du ikke flyve tættere end 2 km, medmindre du har et kompetencecertifikat(A2), hvor der er undtagelser.

Spørgsmål til reglerne inden for dronekategorierne

Den åbne kategori

Dækker droneflyvninger, hvor der er lav risiko for, at tredjemand kommer til skade, såsom fotografering, landopmåling og rekreativ flyvning med mere. Al flyvning i den åbne kategori skal foregå indenfor fjernpilotens synsvidde. Denne kategori vil omfatte størstedelen af de droneoperationer, som udføres på nuværende tidspunkt, det vil sige rekreativ flyvning samt simple operationer som fotografering, videooptagelse, landopmåling etc.

Regler for droneflyvning i den åbne kategori:

  • Max. flyve 120 meter over jordniveau/terræn
  • Hold sikkerhedsafstand på 1:1 af flyvehøjden (50 m højde = 50 m afstand)
  • Flyv aldrig udenfor synsvidde (VLOS)
  • Flyv ikke over mennesker eller forsamlinger af mennesker
  • Flyv ikke over offentlige veje, hvor hastighedsgrænsen er over 70 km/t
  • Du skal have lov til at flyve over folks private grund, hvis den er omkranset af hegn, hæk og mur
  • Hvis der ikke er hegn, hæk eller mur, må du ikke flyve tættere på bygninger end 2,5 meter
  • Hold 5 km afstand til offentligt godkendt flyveplads og 8 km afstand til millitære flyvestationer
  • Hold 2 km afstand til Lægehelikopternes landigngspladser (HEMS)
  • Flyv ikke nærmere end 1000 meter fra indsatssteder hvor politi eller beredskabsmyndigheder arbejder.
  • Fragt ikke farligt gods eller løse genstande.
  • Der kan gælde særlige regler afhængig af din dronetype og certifikat, så læs gerne mere under certifikater.

 

Her kan du læse mere om, hvordan du skal flyve i den åbne kategori som privat fjernpilot og professionel fjernpilot.

Vær opmærksom på, at flere droner ikke efterlever produktkravene, fordi de er produceret før ikrafttrædelsen af de nye droneregler. Hvis dronen ikke er påført et identifikationsklassemærke (C0, C1, C2, C3, C4, C5 eller C6), betegnes dronen som en "legacydrone". Langt de fleste legacydroner flyves iht. kravene for A3.

Hvis din drone vejer under 25 kg og droneoperation foregår under 120 meter og flyves så du hele tiden kan se den og navigere dronen væk fra eventuelle farer såsom lavtgående fly, befinder du dig i den åbne kategori. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du vil flyve din drone tættere på mennesker, end hvad din drones underkategori tillader, befinder du dig i den specifikke kategori. I den specifikke kategori er flyvningen altid baseret på en risikovurdering og en operationsmanual. Vil du f.eks. flyve med en 10 kg tung drone, hvor du ikke kan overholde afstanden på 150 meter til et område, der benyttes til beboelse, erhverv, industri eller rekreative formål, vil din operation befinde sig i den specifikke kategori.

Ja, hvis dronen lever op til kravet om at have grønt blinkende lys til at indikere sin position.

 

Du skal være fyldt 15 år for at flyve med en drone. Hvis du er fyldt 12 år, kan du flyve med en drone, som i alt vejer under 250 g. Du må dog gerne flyve med en drone over 250 gram, hvis du flyver under opsyn af en person på 16 år eller derover, der lever op til de gældende krav. Hvis du flyver med en legetøjsdrone, som er markedsført som legetøj til børn (f.eks. droner du kan købe i en legetøjsbutik eller i Føtex eller Bilkas legetøjsafdeling), er der ikke nogen aldersgrænse.

 

Alle fjernpiloter skal føre logbog over alle droneflyvninger, som kræver et dronecertifikat. Du behøver dog ikke at føre logbog over droneflyvninger i modelflyveklubber, eller hvis du som privatperson, flyver med droner under 250 gram.

Som professionel fjernpilot skal du føre logbog over alle droneflyvninger uanset dronens vægt.

En logbog er en oversigt over alle dine flyvninger og kan bruges til at dokumentere opgaver, overholdelse af sikkerhedsafstande, din drones flyvemønster og en oversigt over dine flyvninger. Logbogen skal indeholde detaljerede oplysninger om hver flyvning, herunder dato, tid, sted, formål, og varighed af flyvningen. Derudover skal droneføreren notere sig eventuelle hændelser eller afvigelser fra det planlagte flyveforløb. Fjernpiloten skal registrere oplysninger inden 24 timer efter flyvningens afslutning, som skal opbevares i mindst 2 år.

De fleste droner logger automatisk flyvningerne, og du kan derfor trække din log direkte ud af dronen. Loggen skal være i et format, så den kan læses uden brug af særlige hjælpeprogrammer.

Logger din drone ikke selv automatisk dine flyvninger, kan du også føre logbog mere analogt. Logbogen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

1) Dato og start- og sluttidspunkt for droneoperationen.

2) Hvilken drone, der er anvendt.

3) Oplysninger om, i hvilket område dronen har fløjet eller ruten, som dronen har fløjet.

4) Maksimal flyvehøjde for operationen i forhold til terræn.

5) Navn på fjernpilot og eventuelt dronecertifikat.

Når du skal flyve med FPV-briller, skal du følge de almindelige regler for flyvning i underkategori A1 eller A3 (bortset fra operationer, der foregår hos Modelflyvning Danmark, da de har en særlig operationstilladelse)

Der skal altid være en observatør til stede, som skal stå ved fjernpilotens side og holde øje med det omkringliggende luftrum. Du kan læse mere om reglerne for FPV-flyvning her.

Den specifikke kategori

Den specifikke kategori dækker over flyvninger, hvor der er en forhøjet risiko for, at tredjemand kommer til skade, herunder blandt andet flyvninger, hvor droneføreren ikke kan se dronen, eller flyvninger hvor dronen bruges til transport.

Eksempler på specielle flyvninger kan være: 

  • Flyvning med droner med en vægt på over 25 kg
  • Flyvning med droner over personforsamlinger
  • Nedkastning af objekter fra droner
  • Flyvning med droner udenfor droneførerens synsvidde


Ovenstående skal ikke tages som en udtømmende liste for droneoperationer, som omfattes af den specifikke kategori, men blot illustrere at alle former for droneflyvning med forhøjet risiko er omfattet af denne kategori. Et eksempel på undtagelse hertil er, at hvis droneflyvningen omfatter passagerer eller udgør en meget høj risiko, vil operationen falde under den certificerede kategori.

Flyvning i den specifikke kategori kræver en operationel tilladelse, som udstedes af Trafikstyrelsen eller en fremsendelse af en erklæring om, at droneoperatøren følger et godkendt standardscenarie.

Læs, hvordan du får tilladelse til specielle flyvninger i den specifikke kategori her

Du kan læse mere om den specifikke kategori her

Modsat den åbne kategori, er alle droneflyvninger i den specifikke kategori underlagt en risikovurdering, hvor det forventes, at man udarbejder en operationsmanual og gør sig foranstaltninger, så man mindsker risikoen for at ramme folk på jorden, hvis man styrter, samt risikoen for kollision med andre luftfartøjer.

Læs om mulighederne for ansøgning om flyvning i den specifikke kategori her.

 

Der findes to europæiske standardscenarier – STS-01 og STS-02. Med standardscenarierne har det europæiske luftrumsagentur EASA lavet risikovurderingen for dig. Man skal opfylde særlige krav såsom at gennemgå teoretisk og praktisk STS-træning hos en anerkendt skole, der underviser i det pågældende standardscenarie. Derudover skal man have udarbejdet en operationsmanual, som adresserer, hvordan man opfylder kravene for at flyve efter det pågældende standardscenarie. Dronen skal desuden være C5 eller C6-mærket for hhv. STS-01 og STS-02.

Er du droneoperatør, og opfylder du kravene for at flyve efter et standardscenarie, indsender du et en erklæring om at du lever op til kravene.

Læs mere om standardscenarierne her.

 

Vi skelner mellem PDRA-typerne PDRA-S og PDRA-G. En PDRA er en prædefineret risikovurdering, hvor det europæiske luftrumsagentur, EASA, har udarbejdet risikovurderingen for dig. Du ansøger om tilladelse til at flyve iht. en PDRA ved at udfylde en krydsreferenceliste, der henviser til din operationsmanual, som du skal have. Operationsmanualen skal beskrive krav til dine fjernpiloters uddannelse, din drone tekniske opbygning, hvordan du sikrer området, du flyver over osv.

Når du indsender krydsreferencelisten og operationsmanualen, gennemgår Trafikstyrelsen din operationsmanual og udsteder en operationstilladelse, hvis operationsmanualen kan godkendes.

 

PDRA-S er kortfattet det samme som en STS for droner uden C-mærke. PDRA-G er generiske prædefinerede risikovurderinger, hvor du som droneoperatør skal have større fokus op uddannelseskrav samt krav til dronen i din operationsmanual.

Der findes to PDRA-S-typer. Disse PDRA’er er identiske med STS-01 og STS-02. Eneste forskel er, at dronerne i en PDRA ikke behøver at være C5- og C6-mærkede. Derudover skal din PDRA og godkendes af Trafikstyrelsen, mens STS’erne er godkendt, når der indsendes en erklæring om, at man opfylder kravene til dronen og operationsmanualen. Der findes 3 generiske PDRA-G.

Du finder mere information om PDRA-S og PDRA-G her.

 

De to standardscenarier STS-01 og STS-02 er identiske med henholdsvis PDRA-S01 og PDRA-S02. Forskellen er, at dine droner skal være C5-mærket for STS-01 og C6-mærket for STS-02. Dronerne skal ikke være C-mærket i en PDRA, heller ikke PDRA-S01 og PDRA-S02. Dronerne skal dog opfylde samme krav for en C5 eller C6-mærket drone i henholdsvis PDRA-S01 og PDRA-S02.

Ikke nødvendigvis. Gennemgangen af en PDRA er ikke ret forskellig fra gennemgangen af en SORA, og vi kan have kommentarer og ønsker om uddybninger og rettelser.

Med en PDRA sparer du som droneoperatør ressourcer på at skulle udarbejde risikovurderingen selv. Det har EASA gjort for dig. Du skal derimod stadig have fokus på kvaliteten af din operationsmanual og krydsreferencelisten, som er den der afgør, om sagsbehandlingstiden og dermed prisen bliver mindre.

SORA står for specific operations risk assessment – Altså en risikovurdering for operationer i den specifikke kategori. Med SORA’en skal du gennemgå alle risici forbundet med dine særlige droneoperationer for folk på jorden og for øvrige luftrumsbrugere. Når du har afdækket risici, skal du redegøre for, hvilke afbødende foranstaltninger, du har indført, for at sænke det samlede risikobillede til et acceptabelt niveau. Risikovurderingen skal være bundet op på en gennemgang af din operationstype, operationsområder og skal kunne henvise til en operationsmanual, hvor du gennemgår alt fra dronens tekniske opbygning, til operationsprocedurer, nødprocedurer og træningskrav.

Læs mere om SORA her.

Hvis forholdene ændrer sig væsentligt (grundlæggende ændringer), skal du indsende en ny SORA-ansøgning.

Har du f.eks. ønsker at flyve med en anden type drone eller har fået tilladelse til at flyve VLOS, men har brug for at flyve BVLOS, skal der indsendes en ny ansøgning, da ændringen er grundlæggende.

Kontakt altid Trafikstyrelsen, hvis du er i tvivl, om en ændring er væsentlig, da det altid vil bero på en konkret vurdering.

Det kommer an på ansøgningens kvalitet. Hvis der er meget, der skal ændres, dvs. Trafikstyrelsen skal have meget kontakt med ansøgeren, vil det være dyrere pga. den ekstra sagsbehandling.

Det afhænger også af ansøgningens kompleksitet.

Hvis ansøgeren indsender en fyldestgørende ansøgning, inkl. dokumentation, der er velbeskrevet, vil det formentlig ikke tage mere end 10 timer at gennemgå ansøgningen.

Det afhænger af den konkrete situation. Du kan altid kontakte os, hvis du har en sag, hvor du ønsker at argumentere for en lavere air risk.

Det står i et skema i Annex D til AMC1 til Artikel 11 til artikel 11 til EU-forordning 2019/947 i Easy Access Rules for Unmanned Aircraft Systems.

Hvis SORA’en er tilstrækkelig generisk, kan du i princippet flyve alle de steder, der opfylder kriterierne. Det vil dog afhænge af, hvad du konkret ansøger om i ansøgningen.

 

Det vil være et spørgsmål om mængden af droneoperationer og villigheden som organisation at påtage sig et større ansvar ift. sikkerhedsledelse. Hvis din virksomhed udfører mange droneoperationer i den specifikke kategori og er i stand til at opbygge et sikkerhedsledelsessystem, der konstant udvikles og forbedres, kan en LUC med tiden give udvidede beføjelser til at godkende egne droneoperationer i den specifikke kategori.

Vær dog opmærksom på omkostningerne ved at opretholde en organisation med sikkerhedsledelse.

I udgangspunktet vil en generisk SORA, PDRA og STS være gældende i 3 år, før de skal fornyes. Hvis der ansøges om en SORA indenfor en specifik tidsramme med forventet start- og sluttidspunkt, vil operationstilladelsen gælde for denne specifikke periode.

Vi gør vores bedste på at være så åbne om din egen SORA-ansøgning som muligt, men er tilbageholdende med at udlevere oplysninger fra andre SORA-ansøgninger, da de ofte indeholder forretningshemmeligheder. Det vil dog altid være en konkret vurdering, hvis der søges om aktindsigt i en specifik SORA ansøgning.

Du skal have en tilladelse til flyvningen i den specifikke kategori fra dit hjemland (virksomhedens hjemland), før du kan søge om en tilladelse til en tilsvarende flyvning i det andet land, du vil flyve i, såfremt det er et EASA-medlemsland.

Har du sådan en tilladelse, kan du på baggrund af denne ansøge det andet land om tilladelse til flyvningen gennem en crossborder-ansøgning. Det andet lands luftfartsmyndighed vil så kontakte Trafikstyrelsen med en tilkendegivelse om, at lokale forhold er redegjort for i tilstrækkelig grad, hvorefter flyvningen i det andet land vil blive tilføjet din operationstilladelse af Trafikstyrelsen.

Myndigheden i Sverige skal vurdere, om operationstilladelsen dækker det område, du ønsker at flyve i.

En operationsmanual for droneoperationer er et dokument, der beskriver alle de procedurer, regler og retningslinjer, som en droneoperatør skal følge for at sikre sikker og lovlig flyvning. Manualen fungerer som din vejledning til, hvordan operationer skal udføres, og indeholder typisk information om:

  • Operationsprocedurer
  • Nødprocedurer
  • Beredskabsplan
  • Procedurer for flyveplanlægning
  • Vedligeholdelsesprocedurer
  • Roller og ansvar
  • Lovgivning
  • Fraseologi
  • Træning og uddannelse

Så snart at du vil flyve højere end 120 meter over terræn, skal din flyvning forgå i den specifikke kategori, hvilket kræver en operationel tilladelse fra Trafikstyrelsen. Hvis du skal flyve over en kunstig forhindring på over 105 m, kan du dog overflyve denne op til 15 m over forhindringens højde efter anmodning fra den enhed, der er ansvarlig for forhindringen. Du skal dog her være opmærksom på, at dronen altid skal være inde for synsvidde.

Den certificerede kategori

Den certificerede kategori dækker flyvninger, hvor risikoen er på niveau med bemandet flyvning. Kategorien omfatter blandet andet droner som fragter passagerer.

Forordning (EU) 2019/947 opstiller kun operative regler og procedurer for brugen af droner, som anvendes i den åbne og specifikke kategori. Regler for brugen af droner i den certificerede kategori er endnu ikke udarbejdet af EU.

 

Forordning (EU) 2019/947 opstiller kun operative regler og procedurer for brugen af droner, som anvendes i den åbne og specifikke kategori. Regler for brugen af droner i den certificerede kategori er endnu ikke udarbejdet af EU

Spørgsmål til c-mærket og legacy/hjemmebyggede droner

Ikke endnu. Der findes et lille antal virksomheder i Europa, som gør det. Det er dog i udgangspunktet droneproducenterne, der skal have deres drone C-mærke certificerede.

Nej. Det er stadig muligt at flyve meddroner, der ikke er c-mærkede droner og hjemmebyggede droner – de går under betegnelsen legacy droner. Du skal dog muligvis flyve andre steder, end hvor du hidtil har kunnet flyve.

Legacy droner under 250 g. kan flyve som hidtil. Dvs. i bymæssig bebyggelse. De må desuden overflyve mennesker. Dog ikke personforsamlinger.

Legacy droner, der fra 250 g og op til 25 kg. skal holde mindst 150 meters afstand til områder, der benyttes til beboelse, erhverv, industri og rekreative formål.

C -mærkede droner er en garanti for, at dronen lever op til at alle lovpligtige standarder i droneproduktforordningen (EU 2019/945) og dermed er sikker at flyve med. C-mærkningen er desuden afgørende for, i hvilken underkategori inden for den åbne kategori, din drone må eller kan flyve.

Alle droner, der ikke er C-mærkede droner herunder hjemmebyggede droner går under betegnelsen legacy droner. Alle kommercielt tilgængelige droner, der sælges i EU skal være C-mærket, hvis de er bragt på markedet fra 1. januar 2024. Dette gælder også droner, der kommer med alle dele som samlesæt.

Spørgsmål vedr. samtykke

Hvis du får udtrykkeligt samtykke ejendommens ejer eller beboer, må du overflyve andres ejendom. Vær dog opmærksom på, om ejendommen ligger i en geografisk dronezone. Det er vigtigt, at det samtykke, du får er udtrykkeligt.

Læs mere om, hvad samtykke her.

Hvis boligforeningen ejer alle lejligheder i en given ejendom, er det nok, at den giver tilladelse til overflyvningen. Hvis ejendommen er blandet med ejerlejligheder og lejelejligheder, skal du have samtykke fra ejerlejlighedernes beboere også. Hvis du skal tage billeder af ejendommen og lejlighederne, er det en god idé at læse mere om samtykke og GDPR.

Vejledningen til samtykke finder du her.

Nej. Der skal ikke søges om tilladelse, hvis du har fået samtykke til selve overflyvningen. Vær dog opmærksom på, at du ikke overflyver personforsamlinger.

Hvis du samtidig skal tage billeder, skal du muligvis have samtykke fra de personer, der er på billedet. Læs mere om samtykke her.

Du må aldrig flyve over personforsamlinger, uanset din drones størrelse eller vægt. Du må flyve over mennesker med droner, der vejer op til 250 gram. Du må overflyve enkeltpersoner med droner i underkategori A1, men kun i meget kort tid og hvis det ikke kan undgås, f.eks. ved uventet overflyvning. I A2 og A3 må du ikke engang overflyve enkeltpersoner.

Man må aldrig flyve over personforsamlinger. For at undgå at overflyve personforsamlinger, så kan man flyve efter 1:1-reglen.  Det vil sige, at der skal holdes samme afstand til udenforstående personer som den højde, man flyver, f.eks. 50 m højde = 50 m afstand til mennesker. Der må ikke være nogen uvedkommende personer inden for området, og i så fald skal operationen afbrydes. 

GDPR er den europæiske databeskyttelsesforordning. Du skal være særligt opmærksom på GDPR-reglerne, hvis du tager billeder af mennesker, og du vil offentliggøre eller sælge billederne. Her er det vigtigt, du får udtrykkeligt samtykke fra de personer, der figurerer på billedet.

Spørgsmål vedr. Grønland/Færøerne

I Grønland gælder BL 9-4, som overordnet set betyder, at man ikke må flyve i bymæssig bebyggelse og med droner, der vejer over 7 kg medmindre, man har udarbejdet en driftshåndbog, der lever op til kravene i AIC B 08/14. Det er kun professionelle, der kan flyve på en driftshåndbog og dermed i byerne og bygderne.

Læs mere om flyvning med droner i Grønland her.

 

Nej. Dit europæiske dronecertifikat gælder ikke i Grønland. Læs mere om flyvning med droner i Grønland her.

Ikke helt. Fra d. 1. februar 2024 gælder nye regler, der minder om de regler, vi har i Danmark. Det betyder, at du kan flyve på baggrund af dit europæiske dronecertifikat. Du skal dog stadig være opmærksom på, at den færøske dronebekendtgørelse er en smule anderledes end den danske.

Du kan læse mere om flyvning med droner på Færøerne her.

 

Du kan flyve på baggrund af dit europæiske dronecertifikat på Færøerne, da Færøerne har indført regler, der er identiske med reglerne i EU og Danmark.

Du skal dog stadig være opmærksom på, at den færøske dronebekendtgørelse er en smule anderledes end den danske.

Du kan læse mere om flyvning med droner på Færøerne her.

Spørgsmål om uheld med droner og indberetning

Det har Trafikstyrelsen ingen oplysninger om.

Det er tanken, at droneoperatører på længere sigt skal omfattes af en pligt til indberetning af uheld.

 

 

Nej, det gør Havarikommissionen. Trafikstyrelsen har et samarbejde med den. Trafikstyrelsen behandler hændelser - læs mere her.

Spørgsmål til gebyr

Der er brugerbetaling for godkendelse og sagsbehandlingen i forbindelse med denne. Betaling sker efter regning og følger de almindelige regler for, hvordan Trafikstyrelsen opkræver brugerbetaling. Læs mere her.

Senest opdateret 07-05-2024